Det udtryk støtte jeg på den gang jeg sad i vagtkontoret i væveriet i Horsens fængsel. Jeg sad der for at skrive min roman “Set fra himlen” sammen med andre fra kunstnergruppen Slottet.
Her er historien bag udtrykket:
Carl August Lorentzens flygtede fra Horsens statsfængsel i 1950. Han var dømt for pengeskabstyverier og sad i en celle, der lå ved siden af en trappe. Lorentzen regnede ud, at der var et rum fra hans celle og ind under trappen. En nat brød han igennem cellevæggen og ind til hulrummet. Derfra gravede han ned og ud mod porthuset ved ringmuren. Hver nat når personalet var gået hjem kravlede han ind igennem skabet og ind i hulrummet og gravede med sin ske. Han brugte materialer fra sin seng til at stive af med, men materialerne slap op. En nat løsnede han et trin på trappen og kom op på loftet, hvor han viste der var brædde-stumper. Jorden bar han op på loftet i herre sokker, og strøede det ud så det ikke kunne ses. Tunnelen arbejdede han på i ca. 1 år, og en nat kom han ud under porthuset og kravlede op i gennem inspektørens kælder og ud af et vindue. Næste morgen opdagede man, at Lorentzen ikke var i sin celle, og at der var et hul i cellemuren, hvor der hang en seddel med ordene: ” Hvor der er vilje er der også en vej “. Lorentzen flygtede ud på en gård, hvor han gemte sig på høloftet. På gården fandt han brød, mælk og en flaske brændevin. Bondemanden opdagede, at der var drukket af hans brændevin og satte sig i køkkenet ved siden af spisekammeret med sit jagtgevær. Solen gik ned og Lorentzen listede ned fra høloftet og blev fanget. Han blev ført tilbage til fængselet og døde der tre år senere.
Citatet hænger på min væg og minder mig, at min viljen har ført mig de særeste steder hen og gør, at jeg tør kaste mig ud i projekter, hvor jeg ikke altid kan se lyset i tunnelen.
Lene Rikke
Anne-Mette
Gitte
